De fuldt udstyrede og store skilejligheder, Giggihytten, er perfekte til den store vennegruppe eller hele familien - kun 150 meter fra pisten og liften i Sölden.

Skal du have mange med på årets skiferie? Så er du kommet til det helt rigtige sted.

Giggihytten er en lejlighed med – hold nu fast – syv soveværelser og et stort køkken-alrum med god plads til 19 personer om spisebordet. Så du kan rolig invitere hele familien med på skiferien, eller måske alle vennerne. Hvis I ikke er så mange, kan huset også deles i to, så det er en fireværelses lejlighed til 10 personer og en fireværelses lejlighed til 9 personer. Med andre ord - det er kun fantasien der sætter grænser her!

Køkkenet i lejligheden er fuldt udstyret – blandt andet med køleskab og opvaskemaskine. Så der er masser af plads til at kunne udfolde dine kokkeevner, når du skal lave mad til hele familien. Som bonus, ligger supermarkedet kun 5 minutter væk, så der er rig mulighed for at kunne få handlet ind til alle dagens måltider.

Om aftenen, når du skal flade ud efter dagens skiløb, er der en stor stue med TV, hvor du kan sidde og hygge dig med familien over et brætspil, en godnathistorie eller måske bare en god sludder.


Selve huset lejlighederne ligger i, har fire etager, hvor der i bunden af huset er en skikælder, samt et stort lege- og fællesrum, hvor børnene kan lege rundt. Lejlighederne er renoveret i 2022 og kombinerer den nordiske stil med den dejlige østrigske atmosfære.

150 meter fra pisten, liften og centrum

Et ophold i Giggihytten danner den perfekte ramme for det ultimative skiophold i et af Alpernes bedste skiområder. Og netop skiløbet er du tæt på, når du bor i Giggihytten. Her er nemlig kun 150 meter til pisten og liften, så du kan komme hurtigt på ski hver dag.

Byen Sölden har mange shoppingmuligheder med masser af herlige butikker og traditionelle restauranter med høj standard. Du finder også et hav af barer og caféer, som kan gøre en aften i byen i Sölden, til en af de bedste og sjoveste i Alperne. Med kun 150 meter til centrum af byen, er I tæt på alt dette, og det er kun tiden der sætter begrænsninger.

Afslapning i sportscentret

Vil du gerne forkæle dig selv noget ekstra, er en tur i sportscentret, Freizeit Arena, med sauna & wellness, vandland, fitnesscenter, tennisbaner og bowlinghal værd at besøge. Der er lidt for en hver smag, hvis børnene skal have brændt lidt mere krudt af, eller hvis du selv trænger til lidt afslapning.

Giggihytten er et af vores mest populære ophold i Sölden og bliver altid revet væk - så skal du og hele familien, vennerne eller firmaet på tur, så ring 86 800 600, så vi får booket opholdet til jer, inden det er for sent.

Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved Pension Eden og Camping Sölden, men der er flere i byen. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.

Turistskat opkræves på destinationen

Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere her.

Vi ses i Sölden!
Søg efter alternative ophold i Sölden her.
Fakta
Værelset / Lejligheden
Mad og drikke
Faciliteter

Værelsesbeskrivelser

4 værelses Lejlighed 3-6 personer

Ca. 110 m2 stor lejlighed i to etager med 2 badeværelser og 3 soveværelser med dobbeltseng. På 1. sal er der soveværelse med dobbeltseng, badeværelse med brus og toilet, samt fuldt udstyret køkken og stue med stor fladskærm. På 2 sal er der 2 soveværelser med dobbeltseng samt bad med brus og toilet separat.

TV - Internet - Sengelinned - Håndklæder

4 værelses Lejlighed 3-8 personer

Ca. 130 m2 stor lejlighed i to etager med 2 badeværelser og 3 soveværelser. I stuen finder man soveværelse med et dobbeltværelse samt badeværelse med brus og toilet separat. Derudover er der stue med fladskærm og fuldt udstyret køkken med spiseplads. I kælderen, hvor der er højt siddende vinduer, finder man to soveværelser et med dobbeltseng og et med med dobbeltseng og køjeseng samt et badeværelse med brus og toilet.

Facts om Sölden

Samlet pister
0
km
Byens højde
0
m
Højeste skiløb
0
m
Pister
Blå pister
107 km
Røde pister
101 km
Sorte pister
48 km
Off-piste
Sölden
Antal lifte
56
Liftkapacitet
108.020 per/t
Længste nedfart
15 km
Fun park
Skiløb
Børn
Begyndere
Øvede
Eksperter
Off-piste
Snowboard
Byen
Charme
Shopping
Afterski
Spisesteder
Pistekort i Sölden
Sölden Pistekort
Sölden Pistekort