Kontakt Danski

FAQ Kundeservice

Har du spørgsmål til din skiferie, så

Vi glæder os til at betjene dig på:
Telefon +45 86 800 600 eller mail@danski.dk

Telefonerne er åbne:
Mandag – torsdag: kl. 09.00 – 18.00
Fredage: kl. 09.00 - 16.30
Lørdag - søndag: kl. 10.00 - 14.30

OBS! Vær opmærksom på ændrede åbningstider i forbindelse med helligdage.

Selvbetjening

Du kan selv foretage rettelser og tilkøb til din skiferie på "Mit Danski".
Det kræver, at du har et bookingnummer og et kodeord, som du finder på dit rejsebevis.
Klik her for at åbne Mit Danski

Booking, betaling & afbestilling

Hvornår skal min rejse være betalt?

Du skal betale depositum inden for 3 dage efter din bookingbekræftelse, og restbetalingen skal ske senest 60 dage før afrejse.

Ved bestilling under 60 dage før afrejse skal det fulde beløb betales med det samme. Depositum er kr. 2.000,- per. person.

Hvornår får jeg mine flybilletter?

Du får ikke en flybillet. I stedet skal du medbringe dit rejsebevis i lufthavnen, som fungerer som din flybillet.

Kan vi betale hver for sig, hvis vi rejser flere sammen?

Ja, for større grupper er det muligt at betale hver for sig. I vil modtage et link til en side, hvor I kan logge ind med et bookingnummer og password for at betale depositum og resten af rejsen.

Husk at ændre betalingsbeløbet til det ønskede beløb og notere jeres navne ved betalingen.

Skal jeg købe en afbestillingsforsikring, og hvornår skal jeg købe den?

Vi anbefaler, at du køber en afbestillingsforsikring samme dag som du booker rejsen, eller senest når du betaler depositummet. Dette sikrer dig og din familie i tilfælde af uforudsete hændelser.

Du kan læse mere om afbestillings- og rejseforsikring her: Afbestillings- og Rejseforsikring.

Kan jeg afbestille min rejse?

Du kan afbestille din rejse ved at kontakte os - enten via mail eller telefon. Husk at oplyse dit bookingnummer. Din afbestilling vil blive behandlet i henhold til vores rejsebetingelser.

Får jeg pengene tilbage, hvis jeg afbestiller min rejse?

Dette afhænger af tidspunktet for din bestilling og betaling.

Afbestilling sker i henhold til gældende rejsebetingelser, som kan findes her: Rejsebetingelser.

Der kan dog være særlige betingelser ved afbestillingsforsikring, som vi anbefaler at tilkøbe. Yderligere oplysninger kan findes her: Afbestillings- og Rejseforsikring.

Hvis du er i tvivl om reglerne for din rejse, er du velkommen til at kontakte os.

Transport; fly, tog og bus

Hvordan flyver jeg med egne ski og støvler?

Når du medbringer dine egne ski og støvler, skal du bestille skitransport på forhånd, helst når du booker din skiferie.

Skitransporten inkluderer en skitaske med ét par ski og stave samt en støvletaske med ét par støvler og én hjelm, og alt dette må maksimalt veje 12 kg. Prisen er 499 DKK for fly og tog.

Vi anbefaler at booke skitransport så snart du booker din skiferie.

Hvordan checker jeg ind i lufthavnen?

Medbring dit rejsebevis og pas til check-in skranken i lufthavnen. Hav disse dokumenter klar for alle rejsedeltagere for hurtigere ekspedition. Her får du tjekket din bagage ind og modtager dit boardingkort. Har du bestilt skitransport, skal dine ski checkes ind ved skranken.

Ankomst mindst 2 timer før afgang anbefales.

Hvad skal jeg medbringe i lufthavnen?

Medbring al din bagage, dit rejsebevis og dit pas. Vær forberedt på, at indcheckning og security kan tage tid, især i højsæsonen som jul, nytår, uge 7, 8, 9 og påske.

Får man mad under flyveturen?

Flymad er ikke inkluderet i flyveturen, men der vil være mulighed for at købe let mad, snacks og drikkevarer ombord.

Hvor meget bagage må jeg have med?

Bagagereglerne varierer fra flyselskab til flyselskab, men det fremgår af dit rejsebevis. En generel regel er 15 kg. plus 5 kg. håndbagage og skitransport, hvis dette er bestilt. Bemærk venligst, at disse kvoter kan variere for andre flyselskaber. Det er altid bedst at tjekke med det specifikke flyselskab, du flyver med, for deres bagagepolitikker. 

Er der barnestol i fly & transferbussen?

Der er ikke barnesæder i flyene eller transferbusserne. Børn under 2 år skal sidde hos en voksen. Børn over 2 år får deres eget sæde både på flyveturen og i bussen.

Kan jeg medbringe en lavinerygsæk ombord på flyet?

Hos de fleste flyselskaber, må du have én lavinerygsæk med pr. person. Dog er der forskellige regler, afhængig af hvilket flyselskab du rejser med.

Tjek på dit rejsebevis hvilket flyselskab du rejser med, og læs reglerne for lavinerygsække her.

Hvordan fungerer parkering i lufthavnen?

Parkeringsmuligheder varierer afhængigt af lufthavnen. Tjek din lufthavns hjemmeside for specifikke informationer om parkering.

Er transfer inkluderet i prisen ved fly og tog?

Ja, når du booker hos os, er transfer til din destination altid inkluderet i prisen.

Kan jeg få klapvogn eller barnevogn med i flyet?

Hos de fleste flyselskaber, må du gerne have klapvogn med på flyet. Dog er der forskellige regler, afhængig af hvilket flyselskab du rejser med.

Tjek på dit rejsebevis hvilket flyselskab du rejser med, og læs reglerne for klapvognbagage her

Hotel, indkvartering og måltider

Tilbyder I allergivenlig og specialkost på jeres hoteller?

På vores Heart Hotels forsøger vi, at sikre alle en god madoplevelse – også hvis du har allergier. Vi kan tage højde for følgende allergier: gluten, nødder, mælk eller laktose. 

Er du mælkeallergiker, laktoseintolerant, veganer, vegetar eller pescetar tilbyder vi en dejlig vegetarisk menu som også er vegansk.  

For at sikre at vi kan imødekomme en vegansk/vegetar menu og eventuelle allergier skal dette informeres når du booker din rejse. Vi gør opmærksom på, at når du bestiller vegetar/vegansk menu, gælder det for alle dine middage på hotellet. 

Har du andre allergier eller madpræferencer end ovenstående er du velkommen til at kontakte os på mail@danski.dk, så undersøger vi mulighederne for at imødekomme dette. 

Hvornår kan man tjekke ind og ud på hotellerne?

Standardtiderne for indtjekning og udtjekning på vores hoteller er som følger:
Indtjekning foregår fra kl. 17.00 på ankomstdagen, mens udtjekning skal ske senest kl. 10.00 på afrejsedagen.

Disse tidspunkter kan dog variere afhængigt af det specifikke hotel, du har valgt at bo på. For at få de præcise tidspunkter for ind- og udtjekning for dit specifikke hotel, anbefaler vi, at du tjekker hotelbeskrivelsen på vores hjemmeside, hvor alle relevante detaljer vil være angivet.

Er der internet på hotellet?

Internetforbindelsen på vores hoteller i Alperne er generelt god, især i fællesområderne. Dog skal det bemærkes, at på grund af beliggenheden i bjergene kan internetforbindelsen være mindre stabil og måske ikke altid af den højeste kvalitet. Derfor anbefaler vi, at du begrænser brugen af tjenester, der kræver høj båndbredde, såsom streaming.

Er der mulighed for at opbevare bagage på hotellet før indtjekning og efter udtjekning?

Ja, vi sørger altid for, at du har et sted at opbevare din bagage. På de fleste af vores egne hoteller er der særlige rum eller værelser, hvor du kan opbevare din bagage sikkert. Disse faciliteter giver dig også mulighed for at skifte tøj efter en dag på ski, hvis det er nødvendigt.

I tilfælde af, at det specifikke hotel ikke tilbyder denne service, vil vores guider eller hotellets personale kunne vejlede dig til alternative opbevaringsmuligheder i nærheden.

Er der mad til rådighed ved sen ankomst på hotellet?

Hvis du ankommer sent til hotellet, afhænger tilgængeligheden af mad af det specifikke hotel, du har booket.

På vores egne Heart Hotels vil du blive tilbudt en sandwich eller suppe, hvis du ankommer sent. For at få detaljerede oplysninger om mulighederne for sen ankomstmad på dit specifikke hotel, anbefaler vi, at du læser hotelbeskrivelsen på vores hjemmeside.

Skal jeg medbringe mit eget sengetøj og håndklæder?

Nej, det er ikke nødvendigt at medbringe sengetøj eller håndklæder, når du bor på et af vores hoteller.

Alle vores egne Heart Hotels, såvel som de fleste andre hoteller, tilbyder dyner, puder, sengelinned og håndklæder. Det samme gælder for de fleste lejligheder.

Hvis du bor i en lejlighed, kan du tjekke beskrivelsen på vores hjemmeside for at se, om sengelinned og håndklæder er inkluderet, eller om det er noget, du skal medbringe selv. I nogle tilfælde kan sengelinned og håndklæder bestilles mod et ekstra gebyr. Oplysninger om dette vil også være angivet i lejlighedsbeskrivelsen.

Er der slutrengøring i lejligheden?

I langt de fleste af vores lejligheder er slutrengøring med i prisen og ellers vil det stå som et tilkøbsprodukt, så man helt kan undgå rengøring på sin skiferie.

Liftkort

Hvornår og hvordan modtager jeg mit liftkort?

Du modtager dit liftkort i en velkomstkuvert, som udleveres af vores guider. Hvis du ankommer med transferbus, får du kuverten under transferen til hotellet. Ankommer du selv til destinationen, vil en af vores guider give dig velkomstkuverten ved ankomst.

Er liftkort inkluderet i prisen på skirejsen?

Ja, alle vores priser inkluderer liftkort. For en mini-skiferie får du et 3-dages liftkort, og for en hel uges skiferie får du et 6-dages liftkort.

Kan jeg tilkøbe ekstra dage til mit liftkort?

Ja, det er muligt at tilkøbe flere dage til dit liftkort. Dette kan gøres ved booking af skiferien, enten telefonisk eller online. Du kan også tilføje ekstra dage senere via 'Mit Danski' eller ved at kontakte os.

Bemærk, at tilkøb skal ske senest 10 dage før afrejse.

Hvornår åbner og lukker skilifterne?

Skilifterne åbner typisk mellem kl. 8.30 og 9.00 for de nederste lifter og lukker mellem 15.30 og 17.00, afhængig af din præcise lokation i skiområdet.

Åbningstiderne kan variere afhængigt af sæsonen. Husk at være opmærksom på tiderne, især hvis du krydser landegrænser. Vores guider har altid styr på de præcise åbningstider.

Er der gratis skibusser i skiområdet?

I de fleste skiområder tilbydes gratis skibusser. Der kan dog være enkelte destinationer, hvor der kræves en mindre betaling. Har du spørgsmål om skibusser på din destination, står vores guider klar til at hjælpe.

Ski og skiudstyr

Er det lovpligtigt at køre med hjelm på ski, og hvordan skaffer jeg en?

Husk altid hjelmen! I Italien er det et lovkrav, at alle under 18 år skal bære skihjelm. Vi anbefaler, at du enten køber en skihjelm i vores skishop eller lejer en, når du booker din skirejse. Selv for dem over 18 år, anbefaler vi kraftigt brugen af skihjelm for din sikkerhed.

Hvor kan jeg tage på skiskole, og skal jeg booke det på forhånd?

Vi samarbejder med skiskoler på alle vores destinationer i Alperne. Da der er begrænset antal pladser, anbefales det at booke hjemmefra for at sikre en plads. Dansk skiskole kan tilkøbes efter bestilling af skiferien under 'Mit Danski'.

Du finder detaljeret information om priser og typer af skiskoler på vores hjemmeside under de enkelte rejsemål.

Hvad koster det at medbringe egne ski og støvler?

Prisen for skitransport på fly og tog er 499 DKK. Hvis du har dine egne ski, skal du bestille skitransport på forhånd.

En skitransport inkluderer en skitaske med ét par ski eller et snowboard, stave samt en støvletaske med ét par støvler og én hjelm. Husk, at der er begrænset plads til ski på flyet, så book i god tid. Skistøvler kan medbringes som håndbagage, hvis de overholder reglerne for mål og vægt.

Hvorfor skal jeg booke skileje hjemmefra?

Vi anbefaler at leje skiudstyr hjemmefra af flere grunde:

  • Du sikrer, at du får det rigtige udstyr til din erfaring.
  • Du får overblik over dine samlede rejseomkostninger.
  • Hvis du har egne støvler, kan du leje ski separat, og omvendt.
  • Du sparer penge.
  • Du kommer hurtigere på ski, når alt er klar fra starten.

Hvad koster det at leje ski og støvler?

Prisen for skileje varierer afhængigt af lejeperiode, udstyrskvalitet og destination. Skileje kan bookes hjemmefra på 'Mit Danski, og priserne findes under de respektive destinationssider under fanen "skileje".

Guideservice

Hvad indebærer jeres guideservice?

Vores guideservice består af danske og skandinaviske skiguider, som findes på alle vores destinationer. De er dedikerede til at hjælpe vores gæster med alverdens service og vejledning, lige fra gode råd og tips til skiferien til kendskab til skiområdet, byen, hotellerne, restauranter og de bedste afterski steder. Vores guider er også informerede om praktiske detaljer som lægens placering og gode indkøbssteder. Du kan kontakte vores guider via vores app eller på servicetelefonen, hvis nummer findes i vores velkomstmateriale.

Du kan læse mere om vores guideservice på vores hjemmeside.

Hvilke sprog taler jeres guider?

På alle vores destinationer vil der altid være danske guider til rådighed. På enkelte destinationer vil der også være svenske og norske guider. Alle vores skandinaviske guider er klar til at assistere og guide dig, uanset om det er hjælp du søger, eller hvis du ønsker anbefalinger til gode pister.

På destinationen

Hvornår er der mest sne på destinationerne?

Det er umuligt at forudsige præcist, hvornår der er mest eller mindst sne, da det varierer fra år til år og afhænger af sæsonen. For at få et aktuelt overblik over sneforholdene kan du følge med i live snestatistikker fra Alperne, som findes på vores hjemmeside.

Hvad koster en frokost i skiområdet?

Priserne på mad i skiområderne varierer betydeligt og afhænger af dine præferencer. Italien er ofte et billigere alternativ sammenlignet med Frankrig, mens priserne i Østrig typisk ligger imellem. Du finder et bredt udvalg af spisesteder, fra selvbetjeningsrestauranter og almindelige restauranter til dyre og eksklusive Michelin-restauranter.

Hvordan er jeg dækket ved skader eller sygdom på skiferien?

Uden en rejseforsikring kan en skiferie hurtigt blive en dyr affære, især hvis du kommer til skade eller bliver syg. Vi anbefaler derfor alle vores gæster at tegne både en rejseforsikring og en afbestillingsforsikring. Disse forsikringer giver dig tryghed både i tilfælde af sygdom før afrejse og hvis uheldet er ude under skiferien.