På Hotel La Campagnola bor du med kun 200 meter til pisten og liften, så du kan lige nå at få lidt gang i benene og et par røde kinder, inden alle pisterne skal udforskes.
Du bor heller ikke langt fra centrum af Canazei, når du bor på Hotel La Campagnola, så du har gode muligheder for at komme ud og udforske Canazeis gode restaurantliv. Der er heller ikke ret langt til barer, supermarkeder og butikker.
Skiferie med morgenmad
Alle ophold på Hotel La Campagnola er med morgenmad, så du kan glæde dig til, at der vil blive serveret en god solid italiensk morgenmad hver morgen. Så du kan altså både komme mæt og hurtig på pisten hver morgen, når du bor her.
Du har mulighed for at tilkøbe aftensmad, hvis du også gerne vil have det nemt til aften. Aftensmaden bliver serveret på Hotel Pareda, som ligger 150 meter fra Hotel La Campagnola.
Værelserne
Hotellet er pænt og hyggeligt indrettet, hvor værelserne har en dejlig charmerende italiensk stil i træ. Værelserne er simpelt og enkelt indrettet, men de har hvad du har behov for, for at få en god skiferie. De fleste værelser har enten en balkon eller en terrasse, hvor du kan nyde en smuk panoramaudsigt over Canazei.
Bar- & loungeområde
Efter en dag på pisterne, kan du nyde en drink eller øl i den hyggelige bar på hotellet, som holder åbent helt til kl. 23, så hvis du lige skal have en godnat-drink inden du går i seng, er der også mulighed for det. Der er også et hyggeligt opholdsrum på hotellet, hvor du kan spille et brætspil eller se TV med resten af dine medrejsende.
Trænger du til at blive varmet lidt op, eller restitution til dine ømme stænger, så kan du benytte hotellets sauna. Det koster 3,5 € per person for 40 minutter at benytte saunaen.
Der tilbydes også gratis parkering og wi-fi på hotellet.
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved siden af Hotel Gran Paradis. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere
her.