Hotel Garni Eden ligger i hjertet af Dolomitterne, og familien Crepaz vil gøre alt for at du vil føle dig hjemme. Familien Crepaz har ejet hotellet siden 1974, og har nyistandsat hotellet i 2009, så hotellet fremstår i dag som charmerende i lyse farver, hvor der ikke bliver gået på kompromis med den italienske trentino-stil. Familien går højt op i at give gæsterne en helt uforglemmelig oplevelse.
Du får en helt central beliggenhed midt i Canazei, med mindre end 75 meter til hovedliften, når du bor her på Hotel Garni Eden. Det giver det helt perfekte udgangspunkt for det hele din ferie går ud på, nemlig skiløbet.
Centrum har du også lige rundt om hjørnet, så der er gode muligheder for at gå ud på opdagelse i det italienske køkken og Canazeis gode restaurantliv, eller hvis du trænger til at få rystet benene lidt til afterski. Skal du købe lidt specialiteter eller et par souvenirs med hjem, ligger alle butikker og supermarkeder også lige rundt om hjørnet.
Værelserne
Værelserne er fine og simpet indrettet, men med alt du har behov for på din skiferie. De er indrettet med trædetaljer og blomstrede mønstre. Værelserne har balkon og er udstyret med dobbeltseng.
Maden
Alle ophold på Hotel Garni Eden har du morgenmad med i opholdet. Det er derfor dejlig nemt for dig, og du kan starte din dag med at komme dejlig mæt ud på pisterne. Morgenmadsbuffeten nydes i den store og nyindrettede spisesal, som emmer af italiensk hygge. Der vil være noget for enhver smag i morgenmadsbuffeten, hvad enten du er til det salte eller det søde.
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved siden af Hotel Gran Paradis. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere
her