Team Danski ønsker dig og dine medskiløbere en god skiferie til Cervinia.

Velkommen til Cervinia

Her på siden finder du en masse info som er godt at vide før skiferien.

Pakkeliste

At stå i Alperne med kun én skisok, ingen underbukser eller hjelm – det er ikke sjovt! Derfor har vi lavet en pakkeliste til dig, som du både kan bruge online eller printe. Så er du sikker på at komme på skiferie med alt, du har brug for. Se pakkelisten her. 

Gør din skiferie nemmere - hent vores app 

For at gøre din skiferie så let som mulig, bør du downloade vores app. Det er her du vil finde al information om din skiferie – vejret, events, guiderne, byen og meget mere.   

Søg på Danski i Apple- eller Play Store, download den og log ind med dit bookingnummer og adgangskode, som du finder på dit rejsebevis.  

Husk altid 

En tryg skiferie kræver en god forsikring – for uheldet kan være ude, og så dækker Det Blå Sygesikring ikke det hele. Vi samarbejder med Gouda om at tilbyde en af branchens bedste skirejseforsikringer. Gouda er specialister i at varetage skigæster, og med deres egen dansktalende 24/7 alarmcentral, står de altid klar til rådighed og kan hjælpe. Læs mere om vores forsikring her eller bestil den her.

Husk desuden at have dit blå sygesikringsbevis, samt telefonnummer og dit rejseforsikrings policenummer i lommen, når du står på ski. Læs mere om, hvordan du er dækket i Italien på:
www.huskdetblaa.dk. 

Ansvarsforsikring

Efter implementeringen af en ny lov 1. januar 2022 er skiløbere på de italienske pister juridisk forpligtede til at købe en ansvarsforsikring for vintersport. Har du ikke det, kan du få bøder. Det betyder, at du skal kunne vise din forsikringspolice på pisten, ellers kan du få en bøde på mellem 100 og 150 Euro (ca. DKK 750-1100) og få dit liftkort inddraget.

Husk hjelmen

I Italien er det også lovpligtigt for alle under 18 år at køre med skihjelm. Så husk enten at købe en skihjelm - du kan finde dem lige her i vores skishop, eller lej en skihjelm når du booker din skirejse. Vi anbefaler iøvrigt altid at du kører med skihjelm - også selvom du er over 18 år.

Depositum, turistskat og lokale gebyrer 

I henhold til rejsebetingelserne punkt 2.1 vil vi gøre opmærksom på, at der på destinationerne kan forekomme opkrævning af depositum for lejlighed eller hotel, slutrengøring samt lokale gebyrer, entreer og afgifter, som det ikke er muligt at opkræve ved aftalens indgåelse, da disse betalinger relaterer sig direkte til lokale regler eller til forbrug af ekstra ydelser ud over, hvad der fremgår af aftalen. 

Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat kan varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Se mere her. 

Endnu flere pistekilometer? Udvid dit liftkort

Når du rejser til Cervinia, kan du udvide liftkortet til det "store" liftkort(Internationalt), da det er det lokale liftkort på 132 km, der som udgangspunkt er inkluderet i prisen. Ønsker du endnu flere pistekilometer har du faktisk mulighed for at udvide med 202 kilometer piste i det store Zermatt-område i Schweiz. 

Vi gør opmærksom på, at der kan være vind på toppen som lukker adgangen til Zermatt. I det tilfælde refunderer vi ikke forskellen i prisen.

Du kan også vælge at tilkøbe endagskort til Zermatt, i liftkortkontoret lige ved pisten.

Udvid dit liftkort område her på MIT DANSKI.

Hvordan kommer du til Cervinia? 

Hvis du rejser med fly, så se praktisk information her. 
Hvis du rejser med egen transport, så se praktisk information her. 

FLY

Rejser med fly

Afrejse fra Danmark

Når du ankommer til lufthavnen, kan du se på informationsskærmene, hvilke check-in skranke du skal gå til, for at aflevere din bagage. 

Vi vil anbefale at møde op senest to timer før flyafgang samt at benytte selvbetjeningsautomaterne til check-in hvis muligt. For check-in ved automaterne skal du bruge dit bookingnummer - men vær opmærksom på, at det ikke er muligt ved alle flyselskaber. 

Parkering i lufthavnen

Hvis du hvis du gerne vil parkere bilen i lufthavnen, kan det være en god idé at bestille parkering hjemmefra - der kan blive udsolgt, især i højsæsonsugerne. 

Læs mere om parkering i Kastrup lufthavn her
Læs mere om parkering i Billund lufthavn her

Husk at købe snacks & vand til bussen

Lufthavnene i Alperne kan være små og lidt hektiske, når du ankommer med flyet. Derfor anbefaler vi hos Danski, at du i den danske lufthavn eller på flyet køber lidt snacks og vand til bussen. 

Bagageregler og skitransport

Regler om bagage er forskelligt fra flyselskab til flyselskab. Du kan læse om bagagereglerne for de enkelte flyselskaber her. 

Har du dine egne ski, skal du bestille skitransport på forhånd. En skitransport inkluderer en skitaske med ét par ski eller et snowboard, stave samt en støvletaske med ét par støvler og én hjelm. 

Security regler - kabinebagage

Hvis du pakker væsker (herunder tandpasta, barberskum, gelé) ned i håndbagagen, skal du huske, at det kun må pakkes i beholdere, der max indeholder 100 milliliter. Du må ikke medtage mere, end der kan være i en klar plastpose, som skal kunne åbnes og gen-lukkes. Posen må max indeholde 1 liter. Der kan dog være visse undtagelser for diætmad, medicin og baby food.

Yderligere informationer kan findes her:

  • For afrejse fra Kastrup – klik her
  • For afrejse fra Billund – klik her

Husk! Vand og snacks til transferen

Husk at købe vand og snacks hjemmefra til transferturen fra lufthavnen til Cervinia. Lufthavnene i Alperne er meget små og udbuddet er typisk småt, når du ankommer, hvilket betyder at der kan være meget kø.

Ankomst til Cervinia

I ankomstlufthavnen vil du blive modtaget af vores guider, som viser jer vej til bussen mod Cervinia. Turen fra lufthavnen til destinationen tager cirka 2 timer.

Når du ankommer til destinationen vil vores guider tage imod dig, og informere dig nærmere omkring nøgleudlevering med mere. Du vil også få udleveret dit liftkort, så du hurtigt kan være klar på pisterne.

Din indkvartering er tilgængelig sidst på eftermiddagen - cirka klokken 17.00.

EGEN TRANSPORT

Rejser med egen transport

Find til Cervinia

Det kan være rigtig svært at finde vej i Alperne. Du finder Cervinia på Google Maps her, så du nemt og enkelt kan søge din vej frem!

Kørsel i Italien

Hvis ikke du vil køre på landevej, skal du være opmærksom på, at du skal betale for at benytte motorvejene i Italien. Du betaler ved bomanlæggene på motorvejene. Desuden er det et lovkrav at medbringe enten gule eller orange trafikveste i bilen i Italien.

Kørsel i Schweiz

På din rejse mod Cervinia kører du gennem Schweiz. Her skal du have en Vignette for at køre på motorvejene. Vignetten kan købes ved de fleste tankstationer og motorvejsafkørsler tæt på grænsen. Ifølge schweizisk lovgivning er det desuden ulovligt at have en GPS i bilen, såfremt den har indbygget mulighed for at advare mod hastighedskontrol, hvilket de fleste navigationsanlæg har. Unterwegs. Bruger du appen slipper du for klistermærket i bilen.

Ankomst til Cervinia

1 time inden ankomst skal du ringe til vores guider i Cervinia. Du finder telefonnummeret til guiderne i vores app. Guiderne vil i telefonen informere dig nærmere omkring nøgleudlevering med mere. Du vil ved ankomst få udleveret dit liftkort, så du hurtigt kan være klar på pisterne.

Din indkvartering er tilgængelig sidst på eftermiddagen - cirka klokken 17.00.

Parkering

Der findes flere parkeringsmuligheder i Cervinia, så hvis du ønsker at høre hvad de nærmeste parkeringsmuligheder til din indkvarteringer, kan du spørge guiderne når de ringer til dig, en uge før afrejse.

Du ønskes en god skiferie – vi glæder os til at se dig i Cervinia!