Men det er ikke kun fordi pensionen ligger på pisten, det er dejligt at bo her. Området er dejligt fredeligt med en vidunderlig udsigt over de omkringliggende bjerge – men på få minutters gang kan du være i centrum af St. Anton.
Hurtigt på ski hver dag
Om morgenen klikker du i skiene og står på ski ned til Nasserein-gondolen, som ligger kun få minutter fra Heart Hotel Alpenheim. Om eftermiddagen, når du kommer hjem med ømme skiben, kan du stå på ski til pensionatet. Der er altså ikke meget spildtid her!
Alle ski-helte spiser morgenmad
Skipper Skræk spiser spinat for at blive stærk, skiløbere spiser morgenmad for at kunne stå godt på ski – eller? Uanset hvad, så har vi i hvert fald sørget for, at du kan få en god, solid morgenbuffet inden dagens skiløb på pisterne i St. Anton. Alle ophold på Heart Hotel Alpenheim er nemlig inklusive morgenmad.
Morgenmaden spiser du i bygningens hyggelige og lyse morgenmadsrestaurant med en skøn udsigt over pisterne.
Resten af dagens måltider skal du selv sørge for, men både i terrænet og i byen er der rig mulighed for at få noget god mad. Guiderne er altid klar til at komme med gode forslag til spisesteder.
Værelserne på Heart Hotel Alpenheim
Vi har 15 værelser på Heart Hotel Alpenheim. Der er både enkeltværelser, mindre dobbeltværelser, dobbeltværelser, 3- og 4-sengsværelser. Værelserne varierer fra et klassisk dobbeltværelse til et dobbeltværelse med en ekstra sofa til en tredje skiløber. Der er også værelser der er rigtig gode til familien, der skal på skiferie sammen. Med andre ord: Der er et værelse uanset hvem du rejser med!
Afterski på solterrassen
St. Anton er jo kendt for verdensklasse afterski – og den kan være svær at sige nej til! Men har du fået for meget, eller har dit hoved brug for en eftermiddag fri, kan du læne dig tilbage på pensionens solterrasse eller på en af byens caféer.
Aftensmad & wellness på skiferien til St. Anton
Bor du i lejlighed eller på morgenmadspension i St. Anton, kan du tilkøbe en lækker 3-retters menu på Heart Hotel Arlberg. Forkæl dig selv med sæson inspirerede retter fra vores kokke og nyd én eller flere aftener uden bekymringer om madlavning. Tilkøbes dette, skal du ankomme i restauranten mellem 19.00-20.00.
Det er også muligt at købe adgang til wellness området på Heart Hotel Arlberg. Så skulle kroppen trænge til forkælelse og afslapning efter en lang dag på ski, er det et godt sted at tilbringe din eftermiddag. Når du køber adgang for du en velkomstpakke med håndklæder, slippers og shampoo/balsam.
De hurtige om Heart Hotel Alpenheim:
- Fantastisk placering med ski-in/ski-out
- Kun 3 minuters gang fra centrum
- Kort afstand til St. Anton’s ‘Wellness centre’
- Hyggelig morgenmadsrestaurant med god udsigt
- Gratis Wi-Fi
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation lige over for supermarkedet Billa, men der er flere i byen. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere
her.
Danski glæder sig til at byde jer velkommen på skiferien i St. Anton på Heart Hotel Alpenheim!