I Alpin Chalet, bor du i en lækker stor chalet lejlighed lidt uden for Wagrain og i rolige omgivelser. Der er plads til at invitere hele familien og alle vennerne med på skiferie, ned i lejligheden. Du bor med skiløbet lige i baghaven og med et sneboldkast til liften - nemmere bliver det ikke for både de lange- og små ben hver morgen.
Plads til hele familien eller den store vennegruppe
Lejligheden er på hele 290 m2, og har plads fra 16, helt op til 24 personer. Der er otte soveværelser med plads til to til tre personer på hvert værelse- Du skal ikke være bekymret for, om der bliver lang kø til toilettet med så mange personer, hvert soveværelse har nemlig deres eget badeværelse.
På førstesalen ligger det store veludstyret køkken, hvor Gordon Ramsey ville elske at svinge sine kokkeknive. Du finder både opvaskemaskine, ovn, fryser og kaffemaskine. Køkkenet er åbent ud til et stort og hyggeligt opholdsrum, hvor alle kan sidde og spise og hygge. Fra fællesrummet er der adgang til en stor tagterrasse, hvor du både kan grille eller nyde de solrige dage og udsigten til bjerglandskabet.
I stueetagen, hvor alle soveværelser også er, finder du et hyggeligt loungeområde, hvor du kan holde filmaften for hele skiferie-banden. Hele chalet-lejligheden er bygget i en moderne østrigsk Alpe-stil i træ, så du får følelsen af en ægte bjælkehytte.
Hyggelige og veludstyret lejligheder
I det store åbne køkken og opholdsrum, finder du en pejs hvor du kan varme dig, efter en lang dag på pisterne. Der er både TV, Playstation og wi-fi i lejligheden, plus du får sengelinned og håndklæder til alle.
Ved indgangen til chalet-lejligheden finder du en stor entré, hvor der også er vaskemaskine og tørretumbler, hvis nu det rene skitøj skulle slippe op. Det er også her, du kan sætte skistøvlerne på støvlevarmerne, så de er lune og tørre til næste dag.
I Alpin Chalet finder du det mest nødvendige, som du måtte få brug for på din skiferie og lidt til.
Chalet med sauna
Efter en lang dag i sneen, kommer du kold hjem fra pisterne, så kan du slappe af og få varmen i saunaen. Som bonus er der en fantastisk panoramaudsigt. Hvis det bliver for meget med al den varme, kan du køle af igen, i den kolde bruser der venter på dig. Eller du kan læne dig tilbage i badekarret, der indbyder til afstresning og bjergudsigt.
Alpin Chalet services
Er der gemt en lille hobby-kok i maven på dig, og vil du gerne stå at kokkerere mad til hele din skiferie-bande, ligger der et supermarked lige rundt om hjørnet, hvor du kan handle ind til den helt store guldmedalje.
Hvis du gerne vil undgå at lave mad til hele banden, er det også muligt både at tilkøbe morgenmads-service, morgenmads-buffet, halvpension, privat kok eller rengøring. Så slipper du for at røre en finger på skiferien, så du bare kan nyde tiden med din familie.
Når du bor i lejlighed i Wagrain, har du mulighed for at tilkøbe morgenmadsbuffet, aftensmad eller halvpension, bestående af en 3 retters menu. Måltiderne kan du nyde på Heart Hotel Himmelberg i den hyggelige lounge. Dette kan tilkøbes ved bestilling af rejsen, eller hos guiderne der ringer til jer ugen inden ankomst.
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved siden af Hotel Alpina Wagrain eller The People’z Bar, men der er flere. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere
her.
Danski glæder sig til at byde dig velkommen på årets skiferie!