Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere - og sætte dit aftryk på Skinetworks? Vi søger en struktureret og selvstændig leder af vores økonomifunktion

Skinetworks består af de velkendte brands Danski, Nortlander og Slopetrotter, og sælger rejser i både Danmark og Sverige. Vi er stolte over, at vi hvert år sender mere end 50.000 gæster afsted på uforglemmelige skirejser til Østrig, Frankrig og Italien. Desuden driver vi vores egne hoteller under navnet Heart Hotels

Vi er en del af Travelheart Family, der er den største danskejede rejsekoncern med mere end 250.000 gæster i vores 15 forskellige rejsebureauer.

Om jobbet

Som Finance Manager får du ansvaret for økonomifunktionen i Skinetworks samt vores hotel division. Du får ansvaret for at lede et dynamisk team på tre dedikerede medarbejdere. Sammen med disse dygtige kolleger bliver det din opgave at skabe det økonomiske overblik samt sikre effektive processer for den daglige økonomistyring og controlling. Du bliver en del af ledergruppen i Skinetworks, og får en vigtig rolle i at assistere og sparre med ledelsen i både ski- og hotel division.

Dine væsentlige nøgleopgaver bliver bl.a.:

  • Ansvar for rettidig og korrekt månedlig, kvartalsvis og årlig rapportering til ledelse og bestyrelse
  • Proaktivt analysere og forklare afvigelser.
  • Hands-on på den daglige bogføring og økonomistyring i Dynamics365
  • Afstemning til bookingsystem
  • Samarbejde med østrigsk revisor og bogholder samt afstemning og controlling heraf
  • Assistere Leisure divisionen udenfor højsæsonen
  • Diverse ad hoc-opgaver i Finance
  • Du må forvente en travl hverdag, hvor ikke to dage er ens. Vi løfter i flok og derfor er det vigtigt, at du er fleksibel og omstillingsparat.

Kvalifikationer

Vi forestiller os at du:

  • Har en relevant økonomisk baggrund som finance manager, controller, revisor eller lignende
  • Er en synlig leder, der går forrest og evner at få dit team til at løfte i flok
  • Er udadvendt og evner at skabe gode relationer både internt og til eksterne samarbejdspartnere
  • Arbejder struktureret
  • Er omstillingsparat og klar på at tage udfordringen op, når der opstår uforudsigelige opgaver eller muligheder, som kræver hurtig handling
  • Kan arbejde i et højt tempo, trives med deadlines og har sans for detaljen
  • Taler og skriver engelsk på højt niveau - tysk, fransk og/eller Italiensk vil være et plus
  • Har erfaring fra rejsebranchen, dog ikke et krav

Vi tilbyder

Et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø, hvor du får rig mulighed for selv at påvirke din hverdag og dine arbejdsopgaver. Du vil komme med på en spændende vækstrejse og indtræde i et stærkt fællesskab. Du vil blive en del af et kontor med 50 inspirerende kolleger der brænder for god service og rejsebranchen. Der er tale om en fuldtidsstilling med base på Vesterbro i København, men lejlighedsvise besøg på de øvrige kontorer kan forekomme.

Som ansat hos Travelheart Family kan vi tilbyde:

  • Hyggeligt kontor på Vesterbro i København, hvor der er et stærkt fællesskab, og en uformel stemning
  • Du vil blive en del af Finance afdelingen i København, som består af 8 ansatte i alt
  • Support og faglig sparring med de øvrige Finance Managers i familien
  • Mulighed for indflydelse, ansvar og personlig udvikling
  • At blive en del af en familie med 250 inspirerende kolleger der brænder for at skabe de bedste rejseoplevelser for vores gæster
  • Gode arbejds- og personalevilkår og ikke mindst masser af godt humør
  • Mulighed for at arbejde med et passioneret team, der elsker skirejser lige så meget som du forhåbentlig gør!

Ansøgning:

Vi afholder samtaler løbende, så vi opfordrer derfor til, at du hurtigst muligt sender din ansøgning via linket herunder.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til Finance Manager Pernille Gissel 40 42 13 22.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os:

Travelheart Family består af solrejsebureauerne Primo Tours, Bravo Tours, Århus Charter, SunCharter og Amisol. Derudover ejer gruppen Skinetworks, der udbyder skirejser i bureauerne Danski, Slopetrotter og Nortlander. Samtidig indgår skirejsebureauet SnowTours også i i gruppen. I specielrejsebureauerne USA tours, DANexplore, Unique Travel og Top Tours tilbydes skræddersyede rejser til oversøiske destinationer. Koncernen er desuden hovedaktionær i flyselskabet Airseven, og driver egne hoteller under navnet Heart Hotels. I selskabet Tourpaq udvikler og leverer man software-løsninger til rejsebranchen. Vores organisation er flad, og der er ikke langt fra tanke til handling.

Se mere på www.travelheartfamily.com

Arbejdsadresse:

Vesterbrogade 149, 4
1620 København V

Kontaktformularen herunder har ikke noget med jobansøgningerne at gøre. Vi beder dig bruge kontaktoplysningerne herover.