Super Tignes og Espace Killy
Nyhed: Store familierabatter på liftkort, kontakt os for nærmere
information.
Skiområdet mellem Tignes og Val d'Isère betragtes som noget af
verdens bedste. I dette område kaldet Espace Killy, findes over 300
km. perfekt tilrettelagt skiløb forbundet af et af verdens mest
moderne liftsystemer. Centrum for området er Tignes Val Claret.
Super Tignes området dækker 150 km. spændende og varieret skiløb
med gode lange blå, røde og sorte pister. Off-pisten er ligeledes i
verdensklasse, spørg bare de lokale. Udvider I liftkortet til
at gælde hele Espace Killy, så tag en dag på sightseeing eller
shopping ned i den mondæne Val d'Isère by. Turen til Val d'Isère
går ned over nogle lækre lange røde og sorte skovpister.
Tignes byerne summer af liv
Hvis I ikke har været i Tignes de seneste år, vil I blive
forundret over den forvandling, som byen har undergået. Set nedefra
starter byen med bydelen Le Lavachet med alle
lejlighedskomplekserne.
Centrum af Tignes hedder Le Lac og her finder I Danskis
klubhotel Le Pramecou.
Ovenfor søen ligger bydelen Val Claret, der samtidig markeret
afslutningen af dalen og starten på turen op mod Grande
Motte-gletscheren i 3.400 meters højde. I centrum er der
bygget et kæmpe underjordisk parkeringsanlæg, hvor butiksstrøget
ligger lige over. Her finder I butikker med ski, modetøj,
delikatesseforretninger, caféer m.v. Pisterne ender fra begge
bjergsider midt i centrum. Det er også herfra, at de 2 store
liftsystemer begynder. Her er masser af muligheder for at nyde
solen og en vin chaud i liggestolene eller en god frokost på en af
de mange restauranter. Byen summer af liv om dagen og om natten er
Tignes kendt for det bedste natteliv i Espace Killy.
Kører I selv derned?
Da Tignes er en delvis bilfri by, er der lavet et
stort underjordisk p-hus, hvor man for 75€ om ugen kan efterlade
bilen. Hvis du bor i den bydel, der hedder Tignes le Lac, kan du
med fordel
i højsæsonugerne - uge 7 og 8 især, men også uge
14, med fordel sikre dig en p-plads, ved at bestille i
forvejen. P anlægget findes tæt på hotellet (ca. 300
meter).
Hvis du ønsker det, skal du udfylde vedlagte formuler, der
findes her. Under punktet "place" skal
vælges "le Lac".
Under feltet "Do you have a lift pass" skal du
trykke "no".
Hvis du skal bo på vores hotel le Pramecou, findes
der ingen officiel adresse. Så her er lidt kørselshjælp.
Ved ankomst til Tignes le Lac kører du ind i
rundkørslen. Tankstationen ELAN ligger på venstre side, hvor du
kører venstre om P huset og følger vejen rundt. Der er butikker og
hoteller på begge sider af vejen. Du følger vejen rundt og der hvor
den drejer skarpt til venstre ligger vores Hotel le Pramecou på
højre side af vejen.
Hvis du kører efter gps, skal du blot taste Tignes.
Undgå i øvrigt at køre over lukkede bjergpas som Mt
Blanc.