Kør selv skiferie
Fri og uafhængig skiferie i egen bil til Alperne. Egen bil giver
fleksibilitet bl.a. med hensyn til afrejse- og hjemtransport.
På destinationen giver bilen jer en vis frihed, da I bl.a. har
mulighed for at tage på dagsture og opleve og udforske andre
skiområder.
Som kør-selv ferie gæst, modtager I naturligvis samme service
som vores bus- og flygæster. I kan deltage i alle ugens
aktiviteter, som arrangeres af vores guider på destinationen.
Let og ligetil
Efter bestilling af jeres kør selv skiferie, får I tilsendt en
udførlig kørselsvejledning og en række nyttige informationer. Husk
at medbringe jeres reservations- og rejsebevis på ferien, da det
også fungerer som voucher ved udlevering af nøgle til ferieboligen
samt liftkort. Ca. en uge før afrejse modtager I de sidste
oplysninger om rejsen.
Ankomst og afrejse
Det kan være svært på forhånd at forudsige ankomsttidspunktet
til destinationen, derfor kan I ved hjælp af det udleverede
guidetelefonnummer ringe til vores guide, når I nærmer jer jeres
feriemål.
Ved ankomsten modtager I et velkomstbrev fra guiderne med liftkort
og nyttige tips til ugen samt oplysninger om, hvor og hvornår I kan
træffe guiderne.
Lejligheden eller værelset er normalt disponibelt fra kl. 17 på
ankomstdagen og skal forlades kl. 9 på afrejsedagen. Bagagen
opbevares i bilen, når lejligheden ikke er disponibel, men som
regel er der på hjemrejsedagen mulighed for at bade efter endt
skiløb; eventuelt mod betaling.
Kør-selv pakkeprisen inkluderer et 6 dages liftkort, der gælder fra
søndag til fredag. Der er dog mulighed for at stå på ski både på
ankomstdagen og på afrejsedagen ved tilkøb af den 7. og 8. dag.
Husk at gøre opmærksom på, hvilken dag liftkortet skal starte ved
bestilling af jeres rejse.
Kør sikkert
Sørg for at bilen er i korrekt stand og egnet til
vinterkørsel.
Bemærk det ikke er tilladt at køre med pigdæk i Tyskland.
Vejskatter
Det er gratis at køre på motorvejene i Tyskland. Til Schweiz og
Østrig skal der købes mærkater ved grænsen. I Frankrig og Italien
skal man også betale for at benytte motorvejene. Betaling foretages
ved bomanlæg på motorvejene.
Se mere om priser til de forskellige rejsemål her
Husk registreringsattesten og
trafikvesten
I Italien og Østrig er det lovkrav at medbringe enten gul eller
orange trafikvest i bilen. Registreringsattest og international
forsikringspolice til bilen skal altid medbringes.
Parkering
På de fleste destinationer er det gratis at parkere udendørs,
dog er der efterhånden byer, bl.a. Avoriaz, Les Arcs, Val Thorens
og Tignes, hvor der må påregnes en parkeringsafgift.
En plads i en parkeringskælder koster typisk 70-80 € om
ugen.
Gæster til Livigno
Mange tager med fordel biltoget på den sidste strækning. Læs mere om
mulighederne her.
Åbningstider til Livigno Tunnellen lørdag er som følger :
05:00-10:00 Kun åben for kørsel ud af Livigno
10:00-11:00 Reserveret time til ændring af retning
11:00-18:00 Kun åben for kørsel ind til Livigno
Indtil 05:00 og efter 18:00 reguleres trafikken med
lyssignal
GPS i Schweiz
Ifølge schweizisk lovgivning er det ulovligt at have en GPS
i bilen, såfremt den har indbygget mulighed for at advare mod
hastighedskontrol, hvilket langt størstedelen af
alle navigationsanlæg har.
Hermed giver Danski denne information videre, så I har mulighed
for at forberede jer bedst muligt til turen.
Kørselsvejledning